Alle europæiske landskildpadder har en indre cyklus, idet de sidst på efteråret gerne vil i vinterhi. Dette sker også for de skildpadder som bliver holdt indendørs hele året.
I løbet af efteråret oktober / november og i takt med temperaturen falder, begynder de at æde mindre og sove mere.
En dvaleperiode fra oktober / november til foråret marts / april er det mest ideelle for europæiske landskildpadder, ligesom i naturen, dog lidt afhængig af deres udbredelseområde.
Der kan være stor forskel hvor dybt europæiske landskildpadde graver sig ned under vinterhi. Landskildpadder fra Italien (Testudo hermanni hermanni) graver sig normalt ikke så dybt, da det sjældent bliver rigtig koldt på grund af kystklima. Det samme er gældende for mange landskildpadder der lever nær kysten, samt på mange af øerne i Middelhavet. Ofte er disse skildpadder ikke i en rigtig dyb søvn under vinterhi.
Landskildpadderne fra Nordafrika og Mellemøsten, er ikke i rigtig vinterhi, da temperaturen sjældent kommer under 10 C grader. Landskildpadder her går nærmere i en form for “tomgang” eller vinter sløvhed.
Modsat er de skildpadder der lever i et fastlandsklima, Bulgarien, Nordmakedonien, Rumænien, centrale Grækenland, Serbien og det centrale Tyrkiet, graver sig ofte noget dybere. I disse områder kan det også bliver rigtig koldt.
Man skal huske på, at skildpadder ikke under nogle omstændigheder kan tåle frost, selv i kort tid, idet væskerne i blodet vil krystallisere, hvilket i øvrigt skulle være meget smertefuldt.
Skildpadderne skal have et sted hvor temperaturen er ret konstant omkring de 4-7 C hele vinterperioden. Jeg kender en del som bruger et køleskab, men jeg har overhovedet ingen erfaring med dette, da jeg altid har mine europæiske landskildpadder udendørs.
Landskildpadder tager ikke føde til sig i vinterhi perioden.
Selvom skildpadder sover vinterhi er de bevidste om forholdene og hvis det bliver koldere, søger de længere ned. Meget regn og evt. solskinsvejr kan få landskildpadderne til at søge op og efter nogle timer eller dage søger de tilbage til deres trygge hule.
Allerførste gang jeg havde skildpadder i dvale, byggede jeg to trækasser ind i hinanden, således at den inderste var 10 cm mindre end den yderste på alle leder og kanter. Dette hulrum på 10 cm var isoleret med rockwool, og på den yderste kasse var der tagpap på ydersiden, så den var vejrbestandig. Varmekabler på inderside af den inderste kasse, blev monteret via en termostat og denne kassen virkede rigtig fint i mange år.
Senere byggede jeg i forbindelse med skildpaddengårdens udvidelse en “mistbænk/overvinteringsplads”.
Samme princip som skildpaddegården med 50x50 cm havefliser som blev gravet lodret ned i jorden og klostersten som mur.
Havefliserne er dog beklædt med 12 mm. polycarbonat plade på inder-siden
Som top er der nogle låger af 22 mm polycarbonat plader. Når skildpadder er i vinterhi og det bliver rigtig koldt lægger jeg stor vintermåtter over (rockwoolmåtte).
Fra top til bunden af overvintrings anlægget er der ca. 60 cm.
Hele anlægget er fyldt med bøgeblade som skal være fugtige hele i hele perioden, så et par gange i løbet af vinter fugter jeg bladene så de ikke tørre ud. Europæiske landskildpadder tåler IKKE at ligge i noget knas tørt materiale.
På indersiden af vinterpladsen er der monteret varmekabler med termostat. Disse har dog ikke været i brug endnu, (siden 2010) men jeg har dem som sikkerheds foranstaltning.
I starten af vinterhiet ligger skildpadderne i toppen af bøgebladene, men efterhånden som det bliver koldere i løbet af vinteren, kryber de længere og længere ned.
En gang om mdr. løfter jeg lige låget til huset for at checke, om skildpadderne er i live, varmen virker og for at forny luften, skønt skildpadderne i vinterhi perioden kun trækker vejret 2-3 gange i minuttet. Man kan se, om skildpadderne i dvalen er i live ved ganske forsigtigt at røre ved benene, som vil blive trukket langsomt ind i skjoldet.
Inde i overvinterrings anlægget har jeg monteret 3 trådløse sensorer, så jeg inde fra stuen kan aflæse minimum- og maksimumtemperatur samt klokkeslæt for disse temperaturer.
Nogle digitaltermometre har en føler på omkring 3 meter, så man kan aflæse udendørs temperaturen. Man kan sætte føleren fast på skildpaddens rygskjold med et stykke tape, så har man den nøjagtige temperatur ved skildpadden.
Og sådan ser vinterhi / mistbænk ud om sommeren.
Efterisoleringen 2023.
Den før omtalte vinterhi metode (nedgravet mistbænk) som jeg bruger til mine europæiske landskildpadder har virket upåklageligt de sidste 12-15 år.
Der har dog været et par vintre, hvor det blev lidt for koldt til skildpadderne, så jeg måtte tænde varmekablerne, så temperaturen kunne blive på de 4-6 C grader.
Den gamle model var kun isoleret indvendigt med 12 mm. polycarbonat plade på fundamentet nede i jorden.
Med de sidste par års stigende el-priser, har jeg i sommeren 2023, lavet lidt om.
Jeg har gravet det noget dybder, så fra bund til top er der 85 cm.
Desuden har jeg yderlig isoleret fundament og alle siderne indvendigt med 20 mm flamingo. Nu er flamingo plader og skildpadder ikke den smarteste løsning, når de begynder at traske rundt, så derfor har jeg påsat 2 mm aluminiums plader udenpå flamingo pladerne. Da aluminiums plader er ikke så kønne, fik de lige en gang maling som jeg lige havde i overskud.
Den gamle model, hvor kun fundamentet er isoleret.
20 mm flamingo fra bund til top.
Aluminiumsplader udenpå flamingo
Desuden er der lavet en trappe så skildpadderne selv kan gå ind og ud om foråret og efteråret, da det bliver brugt som mistbænk
Her ses udgangen til haveanlægget.
Udgangen er her lukket med en 22 mm polycarbonat lem.
Bunden af vinterhi/mistbænk en dækket med 20 cm ugødet spagnum.
Forår og efterår lægger jeg glasplade over, så der virker som miskbænk / drivhus. Desuden er der monteret et termostat styret varmekabel, hvis det skulle blive en rigtig kold vinter.
Om vinteren er udgangen er lukket med en 22 mm polycarbonat lem.
Foran vinterhi/mistbænken har jeg lavet et par træ rammer med glas og en gummi dør så skildpadder har endnu en mistbænk, hvor de kan hygge sig når vejret ikke er skildpadde optimalt.
Man skal ikke forstyrre skildpadderne mere end højst nødvendigvis.
Nogle gange kan landskildpadder i dvale tabe lidt i vægt og hvis det er mindre end 5-8 %er der ingen problem. Ind i mellem har jeg lige frem observeret at de har taget lidt på i vægt.
Når man taler med forskellige skildpaddeholdere, er der delte meninger, om europæiske landskildpadder skal i vinterhi eller ej. Nogle påstår, at opdræt er umuligt, andre at det ikke er noget problem osv. osv.
Jeg har fået opdræt alle de år, hvor skildpadderne har været i vinterhi, men også for rigtig mange år siden da mine skildpadder var aktive hele året. Så jeg ved ikke, hvad der er bedst, men det er da mest naturligt idet europæiske landskildpadder altid vil være i vinterhi i naturen.
Det er min overbevisning at ALLE EUROPÆISKE landskildpadder skal i vinterhi hvert år.
For en del år siden lagde jeg mine skildpadder i dvale om vinteren uden de store vanskeligheder. De problemer, jeg havde en gang imellem, var, at hunnerne lige efter, at de var kommet op af dvalen, begyndte at lægge æg, ofte efter 4-5 dage. Æggene var tit tykskallede, og overfladen var meget nopret og uensartet; de lignede nærmest et månelandskab. Jeg prøvede selvfølgelig at udruge disse æg, fordi hunskildpadder kan have sædgemme helt op til 4 år . Men der kom dog ikke noget ud af disse æg, for år tilbage, men jeg har oplevet de sidste par år, at de æg som bliver lagt lige efter vinterhi perioden, sagtens kan klækkes.
Det ses også ind imellem at skildpadder aflevere en afføring mens de er i vinterhi, hvilket er helt normalt.
Jeg har oplevet at der har ligget et æg eller to, sammen med skildpadderne om foråret. De har dog aldrig været befrugtet.
Engang i løbet af marts/april når temperaturen stiger og dagslængden bliver længere åbner jeg lågene til skildpadderne så de kan fornemme dagslyset. Skildpadderne fornemmer dette hurtigt begynder at komme op til overflade for starte en ny sæson.
En enkelt gang havde jeg dog et problem. Jeg skulle passe en Græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) , en han, for et familiemedlem. Pågældende fortalte, at skildpadden havde været i dvale én vinter. Jeg modtog skildpadden sidst i oktober, og efter kun to uger »puttede« jeg skildpadden i dvale uden at checke helbredstilstanden. Efter 3 måneder kom skildpadden op af dvalen og var helt lam i bagbenene. Det skyldtes ubetænksomhed fra min side, da skildpadden var i dårlig foderstand. Hele den efterfølgende sommer blev skildpadden håndfodret hver dag, og nogle måneder senere var skildpadden i fin form, og lammelsen i bagbenene forsvandt fuldstændigt i sensommeren.
Til den før omtalte skildpadde med lammelse i bagbenene lavede jeg en vogn, så den kunne komme lidt omkring.
Dog skulle jeg nok have brugt hjul som også kunne dreje 360 gr.
Man skal naturligvis ikke lægge skildpadder i dvale, hvis der er den mindste mistanke om, at de er syge, dehydrerede, undervægtige eller på en anden måde lider af skavanker.
Syge, svage og gamle skildpadder ofte vil dø i naturen under en dvaleperiode.
Hvis man observere noget unormalt skal man straks tage skildpadden ud af vinterhi og ind i varmen og evt. kontakte en dyrlæge.
