Græske landskildpadder har rigtige gode sanser, lige med undtagelsen at hørelsen.
Synsansen hos Græske landskildpadder er god og de er i stand til at se farver, især gul og rød.
De har en bred synsvinkel på omkring 300º, (mennesket synsvinkel er ca. 180º), men er stærkt afhængig af lys, idet nethinden fungerer som det sensoriske organ for lys. En sund skildpadde har klare, åbne øjne og et af de første sygdomstegn vil ofte være indsunkne, uklare og lukkede øjne. Se mere om sygdomme her.
Lugtesansen er højt udviklet og de kan spore dufte over store afstand. Denne evne spiller ikke kun en stor rolle i at finde føde, men gøre sammenkomsten nemmere i konkrete forhold, såsom identifikation af andre individer og køn. Græske landskildpadder er som regel meget nysgerrige og vil ofte snuse til alt nyt. Foder skal der altid lige snuses lidt til og bliver kun godkendt når denne test er bestået. Græske landskildpadder har også en fantastisk evne til at lugte sig frem til søde frugter, som er uegnet føde emne. Se mere om foder her.
Desuden ses det altid at en hun skildpadde analysere temperaturen og fugtniveauet i jorden, inden hun beslutter sig for et potentielt redested. Hvis stedet kunne være interessant, skaber hun ofte det øverste jordlag væk med forbenene og gentager den meget intense snusen af jordens kvaliteter og analyserer resultatet via slimhinderne.
Stemmen. Skildpadder har ingen stemme og er derfor ude af stand til at kommunikere akustisk.
De rytmiske lyde, der frembringes af en bejlende han skildpadder er et resultat af luft, der udstødes fra lungerne med et betydeligt tryk.
Hvæsende lyde høres ofte, når en skildpadde pludselig løftes fra jorden eller på anden måde forskrækkes. De reagerer på en sådan situation ved at trække deres ben i sikkerhed ind i skjoldet og komprimere deres lunger. Disse lyde har derfor intet med en stemme at gøre.
Smagssansen er et andet veludviklet værktøj, som kan gøre skildpadderne kræsne. De spiser kun det, der smager godt for dem eller have de har vænnet sig til siden deres tidlige levedage. Hvis de tilfældigvis tager noget i munden, som ikke er rigtigt vil de straks indse fejlen og fjerne genstanden ved omgående med hjælp af forbenene.
Høresansen er ikke det bedste hos skildpadder.
Fordi skildpadder er stumme, spiller hørelsen en meget underordnet rolle i deres liv. Skildpadder har ikke et ydre øre, selvom det indre øre er fuldt udviklet.
Normalt vil et ydre øre opfange lydbølger, koncentrere dem i den ydre øregang og føre dem til trommehinden.
Hos skildpadder er denne tragtmekanisme ikke kun fraværende, men den auditive øregang er desuden lukket af et lag tykt læderagtigt skind. Se foto herunder.
Højfrekvente signaler med hurtige intervaller kan derfor ikke overføres til det indre øre. Skildpadder er dog tilsyneladende i begrænset omfang i stand til at opfatte lave frekvenser med langsomme intervaller direkte via det indre øre.
Seismisk sans. Landskildpadder har som sådan en meget akut sans for signaler, der transmitteres via jordens vibrationer. Opfattet med hele deres overflade gør denne seismiske sans dyrene i stand til at bemærke selv mindre vibrationer fra en kilde, der er ret langt væk.
Hjernen.
Nu er skildpadder bestemt ikke verdens mest inteligente dyr. På trods af den forholdsvis lille hjerne har skildpadder en overraskende god hukommelse og en meget god retningssans, men så er det også det.
De genkender deres udendørs område med det samme efter dvaletilstand og vil bemærke eventuelle ændringer, der måtte være foretaget i mellemtiden. For år tilbage måtte en udhulet træstamme, som ellers var en favorit garage for en bestemt voksne hun, lade livet pga råd. I 2 uger var det tydeligt at se, hun skildpadden ledte efter “sin” garage, indtil den fandt et andet overnatning sted. Da jeg har observeret denne adfærd adskillige gange, mener jeg at udendørs indhegninger ikke bør om arrangeres, medmindre det er absolut nødvendigt.
Mindre kosmetiske ændringer forårsager mindre stress hos dyrene. Mere omfattende genopbygningstiltag med fjernelse fra deres velkendte miljø og vil give dyrene stort ubehag.
Ved hjælp af udseende og lugte er skildpadder i stand til at skelne fra hukommelsen mellem spiselige og uspiselige fødevarer.
Foretrukne foderplanter, som f.eks. mælkebøtte blomster, vil blive indtaget uden et øjebliks tøven, mens andre planter først skal snuses grundigt.
Dyrene genkender også deres sidste års “naboer”. En vis hakkeorden er bemærkelsesværdig blandt hannerne.
Følelser/smerter
Skildpaddens skjold består af benlag som er knogle og uden på det et hornlag, hvilket svare til vores negle. Skildpadden er meget følsom på skjoldet og kan mærke den mindste berøring.
Det faktum, at skildpadder er stumme og heller ikke kan formidle følelser via ansigtsudtryk, var sandsynligvis årsagen til tidligere tiders fejlagtige tro på, at disse dyr ikke ville føle smerte. Det var da også helt almindeligt for en del år siden, at bore et hul i skjoldet og binde skildpadden til en snor. Se mere her.
Hun skildpadder har en meget raffineret følesans. Uden at kunne se det, er de i stand til at grave en rede i præcis den rigtige dimensioner. De fanger forsigtigt hvert æg, der bliver lagt, med deres bagben og placerer dem med stor forsigtighed i reden på det helt rigtige sted. Se mere her.
Men empati/følelser som vi mennesker kan have, er der slet ikke plads til i en skildpaddehjerne!
Copyright © 2007-2024 | landskildpadde.dk
All rights reserved
