Hvis man har en idé om at landskildpadder bare skal gå/bo på gulvet, så er man gået meget galt i byen.
Ingen skildpadder kan tåle det klima som findes ved gulvet. Hvor trækker det mest i en menneskebolig? Hvor er der mest støvet? Og netop træk og støv tåler landskildpadder simpelthen ikke, så vil man aflive sin skildpadde på en rigtig kedelig måde, tja så sæt den på gulvet!
Græske landskildpadde unger (Testudo hermanni boettgeri) igang med æde mælkebøtter og roser, i et dertil velindrettet terrarie.
Græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri) fra Balkan bliver normalt 15-25 cm i skjoldlængde, vægt 0,7-2,2 kg
Næ, så skaber man et pænt og flot stykke natur inde i stuen, à la et selskabsakvarium med flotte fisk og planter eller som et vel tilgroet regnskovsterrarium med små søde farvefrøer og så burde det være i orden...
Men så er det stadig ikke lige landskildpadder man skal vælge! De fleste landskildpadder som bliver udbudt til salg er ofte subtropiske eller tropiske og taler vi om de mediterrane landskildpaddearter som terrariedyr, vil det være ærligst hårdt og brutalt at sige, at ingen af disse egner sig til dette formål. Ikke i almindelig forstand i hvert fald. De er for store, de kræver for megen plads og de sviner uforholdsmæssigt meget. Små bulldozere, som bare vælter rundt i mad og vandskåle og tramper de pæne planter ned eller æder dem man har dekoreret terrariet med. Nogle rigtige irriterende utaknemlige skabninger er de!
Desuden skal man også tænke på det er meget normalt at landskildpadder bliver 80 år og derover i fangenskab, så det kan blive en ven for livet.
Nej, så slemt er det nu heller ikke bare man lige sætter sig grundigt ind i, hvordan man skal passe og pleje den skildpadde art man vil anskaffe sig. Landskildpadder har det (ligesom alle andre krybdyr) bedst i et dertil velindrettet og praktisk terrarium og ikke som et »gulvdyr«, som desværre var meget almindeligt før i tiden.
Når man vil erhverve sig landskildpadder skal man allerførst finde ud af, hvilken art det drejer sig om og hvor store de bliver som fuldvoksne. Der findes arter, som ikke bliver større end 12 cm i skjoldlængde (stokmål fra nakke- til haleskjold) og andre arter, som ses i almindelig handel kan blive over ½ meter, og så kræver det rigtigt meget plads.
Inden man tager rundt og kigger efter præcis den art skildpadde man har tænkt sig, har man indrettet et terrarium, som netop er beregnet til denne. Et terrarium til én landskildpadde på omkring 20 cm i voksen størrelse (som de fleste europæiske og nordafrikanske arter) bør som minimum have et bundareal på 1 kvt.m.
Er man ude efter de store skildpadder på 1/2 meter eller mere, så kommer man op på et areal ca. 3-4 kvt.m. pr. dyr. Har man en plan om 3-4 landskildpadder af arten Leopardskildpadde (Stigmochelys pardalis) eller Sporeskildpadden (Gentrochelys sulcata), ja så taler vi om et terrarium på 10-15 kvt.m. Og det er måske de færreste, som lige kan afse den plads.
Desuden skal man også have et karantæneterrarium, som bør være så sterilt som muligt. Helst en stor plastkasse, som nemt kan rengøres, med aviser i bunden, et skjul og naturligvis en varmelampe. Der findes landskildpadder, som skal have det varmt og tørt (Sydeuropa, Afrika), og nogle kræver det varmt og lidt fugtigt (Mellem- og Sydamerika), og andre igen skal have det særdeles tørt. Det er ikke helt nemt, og igen kan jeg kun opfordre til, at man læser grundigt på lektien, inden man anskaffer sig skildpadden, da der ikke en regel uden undtagelse.
Sådan bør skildpadder bestemt ikke holdes eller opbevares, men det forekommer desværre hos nogle dyrehandlere. Dyrene bliver super stresset og risiko for sygedomme smitter alle dyrene! Bemærk kamæleonen som prøvede at komme væk, men blev skubbet tilbage i papkassen.
Billedet er fra et marked i Marokko
1999.
Et karantæne terrarium kan bestå i en plastkasse, som nemt kan gøres rent og sterilt.
En varmelampe, vandskål, skjulested og mad.
Skildpadder er måske de mest købte krybdyr herhjemme og jævnligt har den nybagte skildpaddeejer ikke fået tilstrækkelig information af sælgeren om dyrets pasning og pleje ved købet. Det kan ofte tage flere uger eller måneder, før de skadelige virkninger af utilfredsstillende fodring og pasning eller ukorrekt indretning af terrariet sætter ind og dyret ikke trives og bliver sygt.
Der findes små 300 skildpaddearter i verden og de lever på mange forskellige levesteder, som befinder sig i mange forskellige klimatype. Dermed stiller de også helt forskellige krav til deres miljø og vi skal give dem mange forskellige pasnings- og plejeforhold, afhængig af den pågældende skildpaddeart.
Mange skildpadder ligner hinanden til forveksling, så det er vigtig at få oplyst skildpaddens videnskabelige/latinske navn (husk at skrive det ned) af sælgeren. Der sker jævnligt fejl ved salg af ungdyr, idet de kan være svære at artsbestemme. Og det er bedst at købe skildpadder fra en opdrætter da denne som regel har en stor viden om netop den art. Desuden er rigtigt mange skildpadder fredet.
Når man køber skildpadder, der er opdrættet i fangenskab bidrager man ikke til at »belaste« de vildtlevende skildpadder i naturen. Endvidere har opdræts dyr næsten altid et bedre helbred eftersom vildfangne dyr vil ofte være svækkede pga. dårlige forhold under indfangning, opbevaring og transport og desuden vil de næsten altid være angrebet af indvoldsorm og parasitter. Men skildpadder der har været holdt i fangenskab på et unaturligt foder i mange år kan til gengæld have udviklet et deformt skjold.
Ligesom det gælder for de fleste andre krybdyr, så bør man heller ikke lade flere forskellige skildpaddearter gå i samme terrarium, da de ofte kræver forskelligt foder, temperatur, luftfugtighed, lysforhold, bundlag m.m., og de kan også have forskelligt temperament, så den stærke art stresser den svageste.
Pandekageskildpadde (Malacohersus tornieri), fra Tanzania og Kenya. 15-20 cm i skjoldlængde, vægt under 1 kg.
Aldabra skildpadde (Aldabrachelys gigantea)
120-140 cm i skjoldlængde, vægt 150-180 kg.
Leopardskildpadde (Stigmochelys pardalis ) det sydlige Afrika, 50-70 cm i skjoldlængde, vægt 15-30 kg.
Afrikansk ledskildpadde (Kinixys belliana), sub Saharan Afrika, 18-22 cm i skjoldlængde, vægt 1-2 kg.
Ægyptisk landskildpadde (Testudo kleinmanni), Ægypten og Libyen, 10-14 cm i skjoldlængde, vægt under 1 kg.
Stråle skildpadde (Astrochelys radiata), Madagaskar,
40-45 cm i skjoldlængde op til 16-18 kg.
Når man så er klar til at kigge efter én (eller helst et par stykker) skal man give sig god tid. Køb aldrig en skildpadde ubeset. Først kigger man på skildpadden eller skildpadderne i det forhåbentlig dertil velindrettede terrarium hos sælgeren.
Hvad er så et velindrettet terrarium ?
Det afhænger helt af hvilken art det drejer sig om, men terrariet skal være rent, tørt og pænt med tilstrækkelig varme. Ikke noget med daggamle madrester eller afføring, ikke en eller anden stinkende bakteriebombe. Desuden skal der helst også findes et skjul gerne i form af en halv urtepotte, et stykke bark eller lignende.
Landskildpadderne skal se ud som om de trives og trasker lidt rundt, hvis de altså ikke lige er i gang med at æde eller sove. Efter at man har kigget ét eller flere dyr ud og helst set nogle, som har ædt tager man skildpadden op i hånden.
Hvis den begynder at spjætte med benene, er det kun et sundhedstegn, idet de færreste skildpadder bryder sig om at »hænge« i en menneskehånd. Skildpadder har det bedst med alle fire ben godt og solidt plantet på jorden, hvilket de har gjort i ca. 250 millioner år. Når man så har skildpadden i hånden, må den ikke virke let eller »tom«. Den skal være tung i forhold til størrelsen.
Bortset fra babyeksemplarer, der altid er lidt bløde og elastiske i hvert fald på bugskjoldet, skal skjoldet virke fast og hårdt. En undtagelse er Malacochersus tornieri , på dansk pandekageskildpadde eller spalteskildpadde, der fra naturen er skabt med et tyndt blødt skjold på bugen. Skjoldet og huden skal være helt og uden friske sår og skrammer. Gamle helede sår og skrammer kan virke som skønhedsfejl, men betyder som regel intet for sundhedstilstanden.
Særligt hos landskildpadder skal man undersøge, om dyrene har mider/flåter. Disse sidder som regel i den tynde hud i overgangen mellem skjold og huden og ligner runde blanke sorte/brune kugler på størrelse fra et knappenålshoved op til en kirsebærsten.
Nogle enkelte betyder ikke så meget, da de falder af ved at gnides godt ind i parafin- eller olivenolie. Flåter kan også fjernes ved at smøre neglelak på dem. Et meget voldsomt angreb af flåter kan dog betyde en svækkelse af skildpadden.
Øjnene skal virke klare og »levende« og må absolut ikke være indsunkne. Desuden må øjnene ikke »rende i vand«, hvilket næsen heller ikke må. Ikke noget med »snot« i eller omkring næseborene.
Se efter om alle kløer er til stede (som regel fem på forben og fire på bagben), og selv nyudklækkede unger har alle deres klør.
Endelig skal man, når man holder skildpadden i hånden, kunne mærke, at der er kræfter i benene. Slapt nedhængende lemmer er et rigtigt dårligt tegn. Når skildpadden sættes ned igen, skal den forsøge at kravle væk, og hvis den lægges om på ryggen, skal den helst kunne vende sig selv igen eller gøre et forsøg, dog med stort besvær på glat underlag.
Hos unger eller ungdyr er det svært at se forskel på kønnet, men hos voksne har hunnen en kort, stumpet hale, mens hannen som regel har en lang hale. Desuden er hannens bugskjold hos mange arter buet indad.
På græsk landskildpadde ( Testudo hermanni boettgeri) ses forskellen på han og hun oftes på halens længde. Her ses den korte hale på hunnen til venstre og den noget længere hale på hannen til højre, samt hannens lidt indadbuet bugskjold.
Skildpadder er vane dyr.
Man bør ikke konstant tage sin skildpadde op, flytte rundt på den, konstant lave om i terrariet.
Håndtering af landskildpadder
Håndtering af skildpadder bør altid foregår med forsigtighed, da de ikke under nogle omstændighed tåler at blive tabt. Ved uheld med at tabe en skildpadde kan skjoldet går i stykker. Selvom skjoldet ikke går i stykker, kan skildpadden meget nemt få indre kvæstelser, med døden til følge efter nogle dage.
Man tager med håndflade ind under skildpaddens bugskjold og med tommelfingrene på rygskjoldet.
Landskildpadder er fredet.
Næsten alle arter af landskildpadder er i dag omfattet af Washingtonkonventionen eller CITES. De europæiske arter af landskildpadder er sammen med bl.a. Galapagos- og Aldabraskildpadder inden for EU på Rådsforordningens bilag A, hvilket svarer til den international CITES liste I. Uden for EU er de europæiske arter på CITES liste II.
Washingtonkonventionen har til formål at beskytte udryddelsestruede dyre- og plantearter ved at kontrollere den internationale handel.
Danmark tiltrådte konventionen den 24. oktober 1977 og i dag har 130 lande over hele verden tiltrådt den. Naturstyrelsen varetager administrationen af konventionen i Danmark.
Mere end 3.100 dyrearter og 35.000 plantearter er omfattet af Washingtonkonventionen. Til stadighed føjes nye arter til, idet flere og flere dyre- og plantearter trues af udryddelse pga. indsamling til kæledyrsmarkedet, souvenirfremstilling m.m. Dyre- og plantearterne er opført på følgende tre lister. I parentes har jeg nævnt den kategori af fredning, som gælder inden for EU - altså
Rådets forordning.
Liste I (bilag A) er de stærkt truede arter.
Liste II (bilag B) og er de truede arter.
Liste III (bilag C) er arter, der er truet lokalt.
Reglerne omfatter levende og døde individer samt dele og produkter af de arter, der er omfattet af Washingtonkonventionen.
Det er forbudt at importere, eksportere og kommercielt udnytte dyre- og plantearter, der er omfattet af bilag A.
Import og eksport af dyre- og plantearter, der er omfattet af bilag B og C, kræver udstedelse af CITES-importtilladelse på baggrund af en CITES-eksporttilladelse fra eksportlandet.
Inden for EU gælder der desuden særlige regler vedrørende import, salg, udstilling, dokumentationskrav m.m.
Yderligere oplysninger om Washingtonkonventionen eller CITES kan fås ved henv. til Miljø & Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
Tolderlundsvej 5
5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00 (hverdage kl. 09.00-12.00)
cites@mst.dk
Hjemtransport
I tilfælde af man så har udvalgt sig de landskildpadder som er sunde og friske og man kunne tænke sig (husk at få en kvittering eller CITES-certifikat), melder der sig det første tvivlsspørgsmål: Hvordan transporterer jeg skildpadden hjem på en god og forsvarlig måde uden at den bliver syg og dårlig? Hvis intet andet er aftalt med sælgeren har man sin egen emballage med. Skildpadder tåler jo ikke træk og frost, så her er en ganske almindelig skotøjsæske måske den bedste emballage. Æsken fores med avispapir eller køkkenrulle og på med låget. Der bliver mørkt inde i æsken og skildpadden falde til ro og vil ofte sove og så undgå man den bliver yderlige stresset.
Hvis det er store skildpadder er en sportstaske med aviser eller gamle håndklæder i bunden at foretrække. Et enkelt håndklæde over skildpadden vil gøre den mere rolig.
Hvis der er flere skildpadder kan en større papkasse fyldt med halm også bruges.
En lille papkasse med avis/køkkenrulle til sommertransport er ganske udemærket.
Vintertransport
Vintertransport af skildpadder bør helst undgås, men hvis det absolut er nødvendigt kan det anbefales, at man bruger en gammeldags varmedunk. Selv bruger jeg Hotpad, som en del lystfiskere og skisportsfolk bruger. Det er en varmepude, en slags plast- eller gummipose, som indeholder en flydende, klar blanding af salt- og eddikevand. Inde i »posen« er der en metalplade på størrelse med en bukseknap, som skal »knækkes« for at udløse den kemiske proces. Derefter bliver væsken mælkehvid og begynder at stivne og udvikle varme. Alt efter størrelsen, de mindste er 10x10 cm, kan holde en varme på ca. 40 °C i 20 minutter og der store 30 x 40 cm., holder 1 times tid. Efter brug skal de koges i almindeligt vand i 15 minutter og er så klar til brug igen og de har en levetid på minimum 100 ganges brug.
Men en plastic flaske med varmt vand kan også sagtens bruges og den er noget billigere.
