Et sted mellem 8 til 12 uger er normalt den tid det tager at udruge æg af europæiske landskildpadder i fangenskab. Jeg har en gang oplevet en inkubationstid på kun 48 dage, og det længste har været 103 dage. Gennemsnittet for mine græske landskildpadder er 68 dage. Det er ikke unormalt, at der er en difference på 6 til 8 dage, dog jeg været vidne til en difference på 28 dage i udrugningstiden på samme kuld æg, som lå i samme rugemaskine under nøjagtigt samme forhold!
Når æggene er lagt i rugemaskine, skal man undgå at røre dem. Efter et par uger kan man ved gennemlysning (med en pencillygte) se en grålig luftlomme i toppen af ægget, hvis det er befrugtet. Denne luftlomme vokser til ca. 1/3 af ægget, og så »forsvinder« den igen. Med nogle års erfaring kan man ret hurtigt se om ægget er befrugtet, men lad være med at smide et æg ud før man er helt sikker i sin sag.
Æg som har et rødligt skær med tydelige blodåre er befrugtet.
Æg med hvidt eller gulligt skær er som regel ubefrugtede.
Jeg har prøvet at kassere æg, hvor der var et lille levende foster på omkring 4-5 mm. Sikke noget l...!
Her fik jeg desværre slået hul på et æg, hvori jeg troede der var en død uge. Men en spil levende unge der bevægede sig!
Denne unge var død, da jeg slå hul på ægget, som havde ligget over 120 dage i rugemaskinen.
Jeg bortkaster ikke æg mere, før de er rådne eller overdækket med skimmel eller mug.
Når der er gået ca. 3 uger, kan der ses et rødligt skær og nogle blodårer i ægget, og så er den god nok. Ægget er befrugtet. Samtidig ses også en mørk plet eller silhuet på et par kvadratmillimeter, og dette er selve fosteret. I de føromtalte æg, jeg slog hul på med levende 4-5 mm store fostre i, kunne jeg tydeligt se rygskjold, hoved og ben. Jeg har oplevet æg, som så rigtigt »gode« ud, men et eller andet er gået galt, og ægget har enten været rådnet, udviklingen gået i stå, eller ægget er revnet meget før tiden. Nogle få gange har jeg set et æg, der var revnet, og der flød lidt væske ud, men udviklingen i ægget forsatte, og der kom også en levedygtig unge ud af det.
Når tiden nærmer sig, bør man holde øje med æggene hver dag.
Det starter som regel med et lille hul eller en sprække i ægget, som ungen laver med sin æggetand. Den sidder lige under næseborene på snudespidsen. Når der så er et lille hul på et par mm i diameter, virker det som om skildpaddeungen ligger og samler kræfter i nogle timer (nogle gange op til 12 timer). Så bliver hullet større, og der titter et hoved ud af skallen og derefter ét ben eller to og vupti så blev verden én skildpadde rigere!
Det er sjældent, at det tager mere end 2-3 døgn fra det første hul, til ungen er helt ude af ægget. Ind imellem kommer ungerne sidelæns ud af ægget med et forben først. Og nogle gange ligger ungerne på tværs i ægget. En enkelt gang har jeg set en unge, som startede med at »sparke« hul i ægget med bagbenene; det så ret pudsigt ud.
Som oftest skal man ikke hjælpe ungerne med at komme ud af ægget, men hvis en unge har brugt mere end 2-3 døgn, bør man meget forsigtigt prøve at fjerne æggeskallen med en lille pincet. Det virker, som om ungerne laver hul på æggeskallen før hele æggeblommen er opbrugt, og hvis man har været for hurtig med pincetten for at hjælpe ungen ud, ser man tit en ærtestor æggeblomme tilbage på bugen. Hvis ungen stadig har æggeblomme tilbage, skal man være meget forsigtig, så der ikke går hul på denne.
Når ungerne er kommet ud af æggene, giver jeg dem et lunkent bad for at skylle det slim af som sidder på dem. I naturen vil dette slim tørre ind eller bliver “skrabet” af inden skildpaddeungen får gravet sig op af redehullet. Tit drikker de også en del vand. I den efterladte æggeskal ses en klat grålig slim, som er affaldsstoffer fra ungen. Ungerne kan godt se noget skæve ud, og bugskjoldet er ofte foldet, men i løbet af et par dage ser de helt normale ud og ligner helt almindelige skildpadder bortset fra at farvetegningen er noget kønnere og klarere.
De små unger er naturligvis helt bløde i skjoldet, idet benpladerne ikke er vokset sammen endnu. Det er næsten “kun” hornpladerne, som “holder sammen” på skildpadderne. Skildpadderne er omkring 2 til 4 år før benpladerne er vokset sammen, og skjoldet virker hårdt.
Hvem f..... er du med et kæmpe kamera?
Hvis ungerne har noget æggeblomme tilbage bliver de sat over i en plastbakke med køkkenrulle i.
I løbet af 1 til 2 døgn forsvinder resten af æggeblommen, og så begynder skildpaddeungerne at tage føde til sig.
Normalt har landskildpadderunger af underarten ( Testudo hermanni boettgeri ) en skjoldlængde på ca. 35 mm og en vægt på 15 gram ved klækningen.
For mine græske landskildpadder har den laveste klækningsvægt været 8 gram og den største på 20 gram, hvilket har givet et gennemsnit på 14,2 gram. Minimum skjoldlængde 30 mm, maksimum skjoldlængde 40 mm, og her er gennemsnittet 35,4 mm.
Køn og udrugningstemperatur.
Det vides at hos nogle krybdyr, er dannelsen af kønnet afhængig af temperaturen under inkubationen. Dette forhold står vel i misforhold til den traditionelle arvelighedslære hvor man mener, at kønnet er forudbestemt i enhver kimcelle. Men det forholder sig mere kompliceret, end man førhen har antaget.
På skildpaddecenteret for plovfureskildpadden (Astrochelys yniphora) på Madagaskar har det vist sig, at ved lave temperaturer på 25-27 °C bliver det overvejende hankøn og ved høje temperaturer på 30-32 °C overvejende hunkøn (for krokodiller er det modsat) og ved 35 °C eller mere dræbes fostrene.
Man er blevet klar over at mange skildpadde arter afhænger kønnet af udrugningstemperaturen, så det er vigtigt at kende den nøjagtige temperatur for dannelsen af hunner og hanner.
En rigtig god bog, som beskriver antal æg, udrugnings temperatur, relativ fugtighed, inkubator periode, inkubators substrat, køleperiode, forsinket klækning m.m. for stort set alle kendte arter af skildpadder.
Dette er hidtil kun fastlagt for enkelte arter, f.eks. ved den østlige underart af græsk landskildpadde,
(Testudo hermanni boettgeri), og hos den ligger skillelinjen ved 31,5 °C.
For både træskildpadden (Clemmys insculpta) og blødskildpadden (Apalone spinifera) er det ved selve befrugtningen af æggene genetisk bestemt, hvilket køn det bliver. Hos snapskildpadden, (Chelydra serpentina), kommer der hunkøn ved lave samt høje temperaturer og hankøn ved en middeltemperaturer, og der er meget at udforske endnu på dette område!
