Landskildpadde.dk
Udendørs anlæg. Del 1
Efter adskillige ombygninger, og det sker da stadig, at jeg bygger lidt om, vil jeg starte med at fortælle lidt om starten til udendørsanlægget, også kaldet skildpaddegården.
Det første anlæg byggede jeg i midten af 80´erne og dengang var det kun på omkring 14 m² og i dag er det udvidet til et anlæg på ca. 36 m² plus et på 14 m² forbundet med en underjordisk skildpadde tunnel. Mere om dette længere nede på denne side.
Nu er jeg så heldig, at haven ligger på sydsiden af huset, hvilket jo er en fordel, når man skal lave et udendørs anlæg til skildpadder.
For nogle år siden og i forbindelse med, at terrassen skulle laves om, flyttede jeg skildpaddegården helt op til terrassen og byggede den i de samme type sten som selve terrassen.
Det første anlæg byggede jeg i midten af 80´erne og dengang var det kun på omkring 14 m² og i dag er det udvidet til et anlæg på ca. 36 m² plus et på 14 m² forbundet med en underjordisk skildpadde tunnel. Mere om dette længere nede på denne side.
Nu er jeg så heldig, at haven ligger på sydsiden af huset, hvilket jo er en fordel, når man skal lave et udendørs anlæg til skildpadder.
For nogle år siden og i forbindelse med, at terrassen skulle laves om, flyttede jeg skildpaddegården helt op til terrassen og byggede den i de samme type sten som selve terrassen.
Et lille udsnit af skildpaddegården. Juli 2004
Som fundament til skildpaddegården brugte jeg nogle gamle havefliser på 50 x 50 cm, som blev gravet lodret ned i jorden. Oven på havefliserne murede jeg så stenene op (klostersten, 7 x 7 x 21 cm, i rødmix) i et lag på fem sten med Alfix, en slags cement med lim, som man normalt bruger til opsætning af fliser på badeværelser. Over jordhøjden er der så i alt 35 cm lodret mur, hvilket er nok til, at jeg ikke har haft undslupne skildpadder.
Jeg mistede desværre én mindre skildpadde for et par år siden, men da skildpadderne ikke kan bryde ud, vil jeg tro, at ræven har været på spil. Derfor har jeg siden sat hegn op i hele haven, samt »snubletråd« inde i hækken og siden har der ikke været ubudne gæster på besøg. Desuden er der sat følere op rundt omkring i haven, således at der bliver tændt et par halogenspot samt en alarm inde i huset, når noget bevæger sig rundt i haven.
Jeg mistede desværre én mindre skildpadde for et par år siden, men da skildpadderne ikke kan bryde ud, vil jeg tro, at ræven har været på spil. Derfor har jeg siden sat hegn op i hele haven, samt »snubletråd« inde i hækken og siden har der ikke været ubudne gæster på besøg. Desuden er der sat følere op rundt omkring i haven, således at der bliver tændt et par halogenspot samt en alarm inde i huset, når noget bevæger sig rundt i haven.
Arealet i skildpaddegården er i dag ca. 50 m². I den nordlige del af gården har jeg lavet et hus, som om vinteren bliver brugt til overvintring. Det næsten cirkelrunde hus på ca. 1 m i diameter er sammensat af trykimprægnerede brædder, og for at holde sammen på det har jeg monteret patentbånd på ydersiden, næsten ligesom en tønde, dog uden top og bund. På ydersiden af huset er der svejset tagpap på, og huset er gravet omtrent 10-15 cm ned i jorden. Bunden inde i huset består øverst af en 2,5 mm tyk perforeret rustfri metalplade. Lige under pladen ligger der to varmekabler på 75 watt hver, derunder 15 cm lecanødder og nederst 20 cm stabilgrus.
Under den perforeret metalplade ligger der 2 x 75 w varmekabler, som bruges tidlig forår og sen efterår, samt om vinteren når skildpadder ligger i dvale.
Halvdelen af taget er af plexiglas og kan åbnes.
I sommerhalvåret, hvor skildpadderne kommer ud i løbet af april, bliver disse to varmekabler brugt. De bruges hovedsagelig i det tidlige forår og det sene efterår til midten af oktober, samt når skildpadderne er i vinterdvale. Varmekablerne er forbundet med en rumtermostat, så de tænder, når temperaturen om sommeren, falder til under 10 °C og slukker igen, når temperaturen er over 15 °C.
Der er to indgange til huset, én mod øst for at få morgensol ind i huset og én mod syd. Foran indgangene har jeg klippet en klar gummiplade i strimler på ca. 2 cm bredde, så det ikke trækker igennem huset. Skildpadderne har ingen problemer med at gå igennem disse »døre«.
Den ene halvdel af taget er fastmonteret med en vandfast krydsfinerplade, påsvejset tagpap. Den anden halvdel, som er oplukkelig, er om sommeren en plexiglasplade og om vinteren en vandfast krydsfinerplade med tagpap. Lige under samlingen ved de to tagplader har jeg indvendigt monteret en tagrende lavet af nogle stålrekler i U-profil, med lidt fald og ud igennem siden af huset, så der ikke bliver vådt inde i huset, når det regner, eller når jeg vander.
Der er to indgange til huset, én mod øst for at få morgensol ind i huset og én mod syd. Foran indgangene har jeg klippet en klar gummiplade i strimler på ca. 2 cm bredde, så det ikke trækker igennem huset. Skildpadderne har ingen problemer med at gå igennem disse »døre«.
Den ene halvdel af taget er fastmonteret med en vandfast krydsfinerplade, påsvejset tagpap. Den anden halvdel, som er oplukkelig, er om sommeren en plexiglasplade og om vinteren en vandfast krydsfinerplade med tagpap. Lige under samlingen ved de to tagplader har jeg indvendigt monteret en tagrende lavet af nogle stålrekler i U-profil, med lidt fald og ud igennem siden af huset, så der ikke bliver vådt inde i huset, når det regner, eller når jeg vander.
Foruden varmen inde i huset, er der 5 varmelampe à 120 watt spotpærer, fordelt rundt omkring inde i skildpaddegården. De bliver styret af en Danfoss termostat. Når temperaturen er under 15 °C, tænder varmelamperne og slukker igen, når temperaturen er over 20 °C. Det hele bliver igen styret af et tænd og sluk-ur, for ellers ville lamperne jo være tændt næsten hver nat, da temperaturen om natten i Danmark som regel er under 15 °C.
Under hver varmelampe er der nedgravet nogle store flade natursten med en diameter på ca. 40-50 cm og en tykkelse på 20-30 cm. Dette har jeg lavet for, at varmelamperne kan varme stenene op, så skildpadderne får en slags bundvarme.
Under hver varmelampe er der nedgravet nogle store flade natursten med en diameter på ca. 40-50 cm og en tykkelse på 20-30 cm. Dette har jeg lavet for, at varmelamperne kan varme stenene op, så skildpadderne får en slags bundvarme.
Gummi dør til huset.
Udendørs varmelamper med prespære, som sidder ca. 30 cm over den flade natursten.
Som foderplads bruger jeg også en stor flad natursten, som nemt kan rengøres med vand og en børste eller haveslangen.
En håndfuld græske landskildpadder, Testudo hermanii boettgeri, napper lige den sidste aften sol. August 1997.
Skildpadderne får frisk vand hver dag i et granitfuglebad med en vanddybde på 3-4 cm.
Da jord i haven er meget leret, har jeg lavet en form for dræn. To steder har jeg gravet ca. 1,5 m ned i jorden og fyldt hullerne op ned natursten på størrelse med håndbolde, med småsten ovenpå og det virker temmelig godt, idet der efter en kraftig regnbyge ikke er nogle vandpytter inde i skildpaddegården.
Jeg har fjernet en del af den almindelige havejord inde i skildpaddegården og erstattet det med 1 m3 ral, så bundlaget er mere »stenet«. Ral er nummeret mindre end perlesten, som oftest bruges i carporte og indkørsler. Dette giver et mere sydeuropæisk udseende.
Da jord i haven er meget leret, har jeg lavet en form for dræn. To steder har jeg gravet ca. 1,5 m ned i jorden og fyldt hullerne op ned natursten på størrelse med håndbolde, med småsten ovenpå og det virker temmelig godt, idet der efter en kraftig regnbyge ikke er nogle vandpytter inde i skildpaddegården.
Jeg har fjernet en del af den almindelige havejord inde i skildpaddegården og erstattet det med 1 m3 ral, så bundlaget er mere »stenet«. Ral er nummeret mindre end perlesten, som oftest bruges i carporte og indkørsler. Dette giver et mere sydeuropæisk udseende.
Jeg har lavet to store jordhøje, og her lægger skildpadderne oftest deres æg, fordi jorden selvfølgelig bliver varmest på en sydvendt skråning.
Et granit fuglebad, som stort set kun bliver brugt af haven fugle, og når en skildpaddehun har lagt æg.
Sydvendt skråning, hvor æggene altid bliver lagt. Sommeren 2000
Jeg har forsøgt at beplante hele skildpaddegården med planter fra Sydeuropa, såsom agaver, forskellige sukkulenter, figenkaktus (Opuntia spp.), palmelilje, små figentræer, timian, lavendel, diverse ukrudtsplanter fra Sydeuropa, ærteblomst (Lathyrus) m.m. Det ser biotopmæssigt naturligt ud med disse planter, hvilket skildpadderne også synes, idet planterne jævnligt bliver spist. Det har ikke noget at gøre med, at jeg ikke fodrer dyrene, for selv om der er de dejligste nyplukkede mælkebøtter og andre lækkerier, er der ikke noget så lækkert som at bide i en stor, flot nyimporteret, nyplantet figenkaktus med eller uden torne eller en dejlig agave! Jeg har prøvet at undgå at sætte planter lige op ad muren, da skildpadder synes, det er vældigt sjovt at mase sig imellem muren og planterne og det er muren som vinder hver gang med det resultat, at jeg bliver s.... sur, når figenkaktus, agaver m.m. ligger knækket, mast og trampet ned! Åndssvage skildpadder! Når familien, venner eller bekendte skal på ferie til Sydeuropa, skal jeg altid have et bud med, så jeg kan få udskiftet diverse ødelagte planter.
Figenkaktus, Opuntia spp. med blomster og frugter.
En urtepotte er altid et godt skjulested, også selvom den er for lille.
Sommeren 2000.
Sommeren 2000.
Sommeren 1999.
Så går det lidt bedre her!
Det er jo ikke altid, at skildpadderne slentrer stille og roligt rundt på hyggetur. F.eks. kan hanner og hunner »gå i sort«, især når der skal parres, så derfor har jeg ikke udryddet det græs, som vokser lige op ad muren, for at skildpadderne ikke skal rise deres skjold.
Som nævnt tidligere bliver de voksne skildpadder sat på friland i løbet af april og indtil midten af oktober, alt efter vejret. I starten og slutningen af udendørssæsonen, »putter« jeg skildpadderne ind i huset om aften, (ligesom folk lukker høns ind for natten). Som regel holder jeg »mandtal« på skildpadderne hver dag, og skønt jeg ved, hvor mange skildpadder der skal være i skildpaddegården, mangler der altid et par stykker, især på de dage, hvor det øsregner og blæser og hvem render så rundt med en lommelygte i munden og leder efter de åndssvage dyr, kigger under hver græstot og trærødder?!
Når temperaturen en gang i maj måned ikke er under 10 °C om natten, får skildpadderne selv lov til at bestemme, hvor de vil sove.
Som nævnt tidligere bliver de voksne skildpadder sat på friland i løbet af april og indtil midten af oktober, alt efter vejret. I starten og slutningen af udendørssæsonen, »putter« jeg skildpadderne ind i huset om aften, (ligesom folk lukker høns ind for natten). Som regel holder jeg »mandtal« på skildpadderne hver dag, og skønt jeg ved, hvor mange skildpadder der skal være i skildpaddegården, mangler der altid et par stykker, især på de dage, hvor det øsregner og blæser og hvem render så rundt med en lommelygte i munden og leder efter de åndssvage dyr, kigger under hver græstot og trærødder?!
Når temperaturen en gang i maj måned ikke er under 10 °C om natten, får skildpadderne selv lov til at bestemme, hvor de vil sove.
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
