En kort pasningsvejledning for Europæiske landskildpadder
Udbredelse:
Sydeuropa.
Størrelse:
Kan blive op til 20-25 cm i skjoldmål, (stokmål fra nakkeskjold til haleskjold), men omkring 15-20 cm. er mere normalt. Det er som regel hunnerne der bliver de største og kan få vægt op til 2200 gram, men normalt omkring 1500 - 2000 gram. Hannerne bliver mindre og vejer normalt omkring 700 - 1000 gram. Græske landskildpadder kan variere ret meget i farve og mønster, fra olivengrøn, olivenbrun, gul, sort brun og ofte med sorte aftegninger.
Terrariet:
En skildpadde må IKKE bo på gulvet, da der altid vil være mest træk og støv på et gulv.
Skildpadden skal bo i en "kasse", akvarium eller allerbedst et terrarium.
Bundlaget i terrariet bør ikke være savsmuld eller spåner, da det støver meget og det kan skade skildpaddens luftveje. Groft træflis, hampestrøelse, eller akvarium grus eller -sten i størrelsen 3-4 mm og opefter, alt afhængig af skildpadden. Disse sten kan sagtens bruges igen og igen efter en rengøring med vand.
I terrariet må der ikke mangle et skjul, såsom et minihus, en trærod, et stykke bark, en sten el. lign., evt. med tørrede blade, da skildpadder godt kan lide at gemme sig, når de sover.
Hygiejnen i terrariet skal være i orden. Fjern madrester og afføring hver dag, så kan mange sygdomme undgås.
Udendørs sommerophold er alfa og omega for landskildpadder (frilandsanlæg) pga. det ufiltrerede sollys. Husk at passe på ræve, skader og andre rovdyr, som kan tage eller beskadige skildpadder.
Terrariestørrelse:
Én voksen europæisk landskildpadde bør have et areal på min. 1 kvadratmeter.
Temperatur:
En lokal varmeplads, hvor temperaturen er mindst 40 grader C, og i resten af terrariet skal rum temperaturen være som almindelig stuetemperatur. Varmelampen bør være en spotlampe med spotpære af den almindelige type med "synligt" lys. Skildpadder forbinder lys med varme, så "Elstein" pære er IKKE gode til skildpadder. Disse pærer giver en masse varme, men ikke noget synligt lys.
Foder:
Føden skal være så afvekslende som muligt - næsten alt grønt.
Gode føde emmer: Mælkebøtter inkl. blomsten, skvalderkål, kløver og andre almindelige ukrudtsplanter kan bruges i stort omfang. Desuden kan diverse kål arter, såsom blomkål inkl. de grønne blade, kinakål, grønkål, samt vinblade, gulerødder, salater, squash m.m. bruges. Ind i mellem må skildpadderne gerne få GANSKE LIDT tomat, agurk eller bær.
Mindre gode føde emmer: Banan, avocado, samt frugt med et stort sukkerindhold.
Rigtig dårlige føde er bl.a. katte/hundemad på dåse og andre animalske emmer.
Vitamin:
Reptilvit, Formula C/P, Vionate, Arkvits og især til ungdyr Nutrobal eller andre vitamin produkter der indeholder vitamin D3, samt meget kalk og så lidt fosfor som muligt. Vitamin bør drysses på maden 4-5 gange ugentligt.
En sepia (blæksprutte skal) bør lægges ned til skildpadder, da de ofte vil små "gnave" at denne og dermed og får kalk.
Vinterhi:
Lad ikke skildpadder gå i vinterhi, før man har haft skildpadder i nogle år og derved har kendskab til skildpaddens helbreds tilstand. Skildpadder, som er mindre end et rundstykke, bør ikke lægges i vinterdvale, før man har et rigtig godt kendskab til vinterhi.
Sommerophold:
Udendørs sommerophold er alfa og omega for landskildpadder (frilandsanlæg) pga. det ufiltrerede sollys. Husk at passe på ræve, skader og andre rovdyr, som kan tage eller beskadige skildpadder.
Sygdom:
Syge skildpadder skal holdes isoleret og sterilt, så eventuelle sygdomme ikke spredes. Brug lysstofrør af god kvalitet med UV-lys, også til syge dyr.
Hvis du mener, at skildpadden er syg, så tøv ikke med at kontakte dyrlægen (dvs. en dyrlæge med godt kendskab til krybdyr). Ofte går der et stykke tid, før en evt. sygdom bliver opdaget, da skildpadder er ret sejlivede, og så kan det være temmelig alvorligt og svært at komme sygdommen til livs.