Landskildpadde.dk
Opdræt. Del 1
Dette er ikke tarmudfald, men en erigeret penis! Og så kan det forståes, at hunnerne prøver at flygte ind imellem.
Dette er den første forudsætning for at få opdræt!
Forår i skildpaddegården / parring
Om foråret, når skildpadderne kommer ud i skildpaddegården, sker der ting og sager. Det første, skildpadderne skal, er at spise hvide småsten og jord.
Derefter begynder hannerne at slås, hvilket kan se ret voldsomt ud. Når to hanskildpadder mødes, skal de helt op på tæerne, åbne munden så meget, at man ligner rigtigt store kæmpeskildpadder, som er ubetinget uovervindelige. Derefter kaster man sig fuldstændigt hovedløst ind i den selvfølgelig underdanige modstander med et brag (hovedet trækkes ind i skjoldet i sidste sekund), når skjoldene banker sammen. Det var satans, modstanderen stak ikke af, men han gik til modværge og dunkede sit skjold ind i siden på mig, for at vælte mig om på siden. Så nu er der dømt krig og øretæver i luften! En 3-4 hurtige knald imod hannens skjold, og begge hanner ser noget skrækslagne ud og ligger og samler kræfter til endnu en tur. En kamp er som regel ikke over 10 omgange, før en af hannerne synes, at det er på tide at stikke af, inden man bliver væltet om på ryggen, og i sådan en stilling er man ikke særlig beundringsværdig over for de velskabte og sikkert velduftende skildpaddehunner, som bare lusker rundt og er aldeles fuldkommen ligeglade med, hvordan situationen ser ud. Inden den slagne han stikker af, skal den mægtige rival lige have et par bid i benene, så han har en souvenir om denne kamp, som formodentlig ikke bliver den sidste. Nogle gange kan hanner bide sig så fast i modstanderens ben, så der smutter et par skæl, men de vokser heldigvis ud igen.
Derefter begynder hannerne at slås, hvilket kan se ret voldsomt ud. Når to hanskildpadder mødes, skal de helt op på tæerne, åbne munden så meget, at man ligner rigtigt store kæmpeskildpadder, som er ubetinget uovervindelige. Derefter kaster man sig fuldstændigt hovedløst ind i den selvfølgelig underdanige modstander med et brag (hovedet trækkes ind i skjoldet i sidste sekund), når skjoldene banker sammen. Det var satans, modstanderen stak ikke af, men han gik til modværge og dunkede sit skjold ind i siden på mig, for at vælte mig om på siden. Så nu er der dømt krig og øretæver i luften! En 3-4 hurtige knald imod hannens skjold, og begge hanner ser noget skrækslagne ud og ligger og samler kræfter til endnu en tur. En kamp er som regel ikke over 10 omgange, før en af hannerne synes, at det er på tide at stikke af, inden man bliver væltet om på ryggen, og i sådan en stilling er man ikke særlig beundringsværdig over for de velskabte og sikkert velduftende skildpaddehunner, som bare lusker rundt og er aldeles fuldkommen ligeglade med, hvordan situationen ser ud. Inden den slagne han stikker af, skal den mægtige rival lige have et par bid i benene, så han har en souvenir om denne kamp, som formodentlig ikke bliver den sidste. Nogle gange kan hanner bide sig så fast i modstanderens ben, så der smutter et par skæl, men de vokser heldigvis ud igen.
Normalt stopper kampene efter en god uges tid, hvor de stort set ikke har tid til at spise, men for nogle år siden var der to af hannerne, der simpelthen ikke kunne holde op. De sloges i ugevis, med det resultat at nakke- og sideskjoldene (nuchal- og marginalskjoldene) på begge hanner var helt savtakkede, og den ene havde fået en lille flænge i skjoldet. Jeg monterede et stykke ganske almindelig hæfteplaster på nakkeskjoldet som en slags stødpude på begge skildpadderne. Plasteret kunne holde i et par dage, så var det flænset helt i stykker.
Når disse kampe er tilendebragt, er kampene endnu ikke afsluttet, for hvem siger, at hunnerne er erotisk opstemte nu?
Så må man jo gøre tilnærmelser til de snerpede hunskildpadder, som intetanende tuller rundt og spiser sig rigtigt sunde.
Man kan nemlig starte med at puffe hende lidt i siden, nappe lidt i benene og stikke hele hovedet ind i hunnens tilbagetrukne hoved (det kunne være, hun ville kysse). Når hunnen ikke synes, det er morsomt mere, finder hun et tilflugtssted, enten under nogle blade, en trærod eller i et hjørne. Hvis hun stadig ikke har lyst til sex, må man gå til håndgribeligheder. Uanset om hun vil eller ej, »hoppes« der op på ryggen af hunnen med nogle underlige lyde, som kommer ud af den åbne mund, og der bliver »pumpet« løst i timevis. Ind imellem bliver hannerne så elskovssyge, at alt, hvad der minder om en skildpadde, kan bruges, en træsko, en sten, et stykke bark eller lignende. Når hunskildpadderne endelig finder sympati for de noget irriterende hanner, kan »det« jo lige så godt blive overstået i en fart. Hunnen sænker forbenene og løfter bagdelen, så hannen bedre kan komme til. Jeg kan godt forstå, at hunnerne flygter. Det er dog et imponerende »våben«, som kan komme ud af hannens hale. Stor, grim, slimet, vortet, rødviolet, ca. 4-6 cm lang og på tykkelse med en tusch, og så er den kegleformet!
Mens parringen foregår, bliver spermaen ledt fra sædlederen ind i kloakken og herfra gennem den stive penis og overført til hunnens kloak. Penis ligger hos skildpadder i bunden af kloakken og består af to par svulmehoveder. De modne æg ligger i krophulen (cølom) og bliver straks optaget i den tragtformede ende af æggelederne, og i den foregår befrugtningen.
Skildpadder hænger sammen ligesom hunde, når parringen er fuldbyrdet. Nå, det må de jo om... Selve parringen tager normalt kun 5-10 minutter. Ofte når en hun er blevet parret, viser hannerne ikke nogen interesse for hunnen, men mon ikke der er en anden parringsvillig hun? Hvis ikke, så kan man jo finde en anden han, som har lyst til en strid om disse skønne ungmøer.
Når hunnen er blevet parret, går der ca. 3-4 uger, til de duestore, hvide og hårdskallede æg skal lægges. I omridset er æg af europæiske landskildpadder næsten kuglerunde (russiske landskildpadders æg er aflange).
Når disse kampe er tilendebragt, er kampene endnu ikke afsluttet, for hvem siger, at hunnerne er erotisk opstemte nu?
Så må man jo gøre tilnærmelser til de snerpede hunskildpadder, som intetanende tuller rundt og spiser sig rigtigt sunde.
Man kan nemlig starte med at puffe hende lidt i siden, nappe lidt i benene og stikke hele hovedet ind i hunnens tilbagetrukne hoved (det kunne være, hun ville kysse). Når hunnen ikke synes, det er morsomt mere, finder hun et tilflugtssted, enten under nogle blade, en trærod eller i et hjørne. Hvis hun stadig ikke har lyst til sex, må man gå til håndgribeligheder. Uanset om hun vil eller ej, »hoppes« der op på ryggen af hunnen med nogle underlige lyde, som kommer ud af den åbne mund, og der bliver »pumpet« løst i timevis. Ind imellem bliver hannerne så elskovssyge, at alt, hvad der minder om en skildpadde, kan bruges, en træsko, en sten, et stykke bark eller lignende. Når hunskildpadderne endelig finder sympati for de noget irriterende hanner, kan »det« jo lige så godt blive overstået i en fart. Hunnen sænker forbenene og løfter bagdelen, så hannen bedre kan komme til. Jeg kan godt forstå, at hunnerne flygter. Det er dog et imponerende »våben«, som kan komme ud af hannens hale. Stor, grim, slimet, vortet, rødviolet, ca. 4-6 cm lang og på tykkelse med en tusch, og så er den kegleformet!
Mens parringen foregår, bliver spermaen ledt fra sædlederen ind i kloakken og herfra gennem den stive penis og overført til hunnens kloak. Penis ligger hos skildpadder i bunden af kloakken og består af to par svulmehoveder. De modne æg ligger i krophulen (cølom) og bliver straks optaget i den tragtformede ende af æggelederne, og i den foregår befrugtningen.
Skildpadder hænger sammen ligesom hunde, når parringen er fuldbyrdet. Nå, det må de jo om... Selve parringen tager normalt kun 5-10 minutter. Ofte når en hun er blevet parret, viser hannerne ikke nogen interesse for hunnen, men mon ikke der er en anden parringsvillig hun? Hvis ikke, så kan man jo finde en anden han, som har lyst til en strid om disse skønne ungmøer.
Når hunnen er blevet parret, går der ca. 3-4 uger, til de duestore, hvide og hårdskallede æg skal lægges. I omridset er æg af europæiske landskildpadder næsten kuglerunde (russiske landskildpadders æg er aflange).
Ikke så sjældent kan man et par dage før æglægningen se de højgravide hunner forsøge at parre sig med andre skildpadder hunner, og det indebærer sågar de parringslyde, som hannerne kan udstøde.
Æglægning
Når tiden nærmer sig, begynder hunnen at slentre hvileløst rundt og snuser til jorden for at finde et velegnet sted. Et egnet sted er som regel, hvor jorden har en fugtighed og temperatur, som, hun synes, er god. Hvilke kriterier hun går ud fra, er lidt usikkert, men jordtemperaturen er meget vigtig, idet stedet skal være lunt. Jordfugtigheden kan variere fra let fugtig til knastør, og jeg har aldrig set æg blive lagt i meget fugtig eller decideret våd jord.
Der kan blive forsøgt gravet et par gange, men, ofte efter megen snusen, graver hun et hul med bagbenene. Hullet er pæreformet med en diameter på 5-7 cm i toppen og 8-10 cm i bunden. Dybden er afhængig af hunnens størrelse, for hun bliver ved indtil bagbenene ikke får mere jord op af hullet. Om sommeren i skildpaddegården graver hunnen det altid på en af de sydvendte skråninger, og hovedet vender mod højens top.
Når hullet så er i orden efter 30 til 60 minutter, ligger hun og sunder sig i 5-10 minutter. Så begynder halen at bevæge sig og haleroden bliver meget tyk. Det ser ud, som om hun får veer, og lige før ægget kommer til syne, presser hun voldsomt, og hovedet trækkes helt ind i skjoldet. Lige før ægget falder ned i reden, når hun netop at modtage det med bagbenene og lader så det glatte æg trille forsigtigt ned i hullet. Meget omhyggeligt og forsigtigt rykker hun det første æg helt ud i kanten af redehullet. Ofte går der et stykke tid, før de næste æg kommer, og et antal på 2-8 er det mest normale. Når alle æggene er lagt, bliver de flyttet lidt rundt, således at de ikke har kontakt med hinanden.
Når hullet så er i orden efter 30 til 60 minutter, ligger hun og sunder sig i 5-10 minutter. Så begynder halen at bevæge sig og haleroden bliver meget tyk. Det ser ud, som om hun får veer, og lige før ægget kommer til syne, presser hun voldsomt, og hovedet trækkes helt ind i skjoldet. Lige før ægget falder ned i reden, når hun netop at modtage det med bagbenene og lader så det glatte æg trille forsigtigt ned i hullet. Meget omhyggeligt og forsigtigt rykker hun det første æg helt ud i kanten af redehullet. Ofte går der et stykke tid, før de næste æg kommer, og et antal på 2-8 er det mest normale. Når alle æggene er lagt, bliver de flyttet lidt rundt, således at de ikke har kontakt med hinanden.
Derefter bliver der skubbet lidt jord ned mellem æggene. Hvis jorden er tør, tisser hun på æggene, lige før hun dækker dem til. I starten stamper hun jorden godt og grundigt sammen om æggene, men til sidst virker det, som om hun ikke kan styre sine bevægelser i bagbenene og bliver ved med at skubbe og stampe jord, selv om hun er kommet væk fra selve reden. Det skyldes, at reden skal camoufleres, hvilket også lykkes med stor succes. Jeg har et par gange om foråret, når der skal gøres klar til udendørssæsonen, stukket en spade ned i en rede med rådne æg fra året før. Jeg kan ind imellem have meget svært ved at se, om der er lagt æg, hvis jeg ikke har set det selv. Derfor er jeg meget opmærksom på, om en hun trasker rundt og leder efter en evt. redeplads. Hvis dette forekommer, og hunnen lige pludselig er helt normal, har hun helt sikkert lagt æg, og så er det bare i gang med en ske og være en æg tyv. Jeg har endnu aldrig set en hun, der ikke drikker vand, meget vand, efter en æglægning.
Her skal det lige indskydes, at hvis en skildpadde drikker usædvanligt meget, og det ikke har noget med æglægning at gøre, kan det som oftest skyldes, at mave- og tarmsystemet er i uorden.
Her skal det lige indskydes, at hvis en skildpadde drikker usædvanligt meget, og det ikke har noget med æglægning at gøre, kan det som oftest skyldes, at mave- og tarmsystemet er i uorden.
Hvis en hun skildpadde konstant går hvileløst rundt i én uge eller mere og ikke lægger æg, kan det bero på læggenød. Det kan være, fordi hun ikke har fundet »stedet«, hvor æggene skal lægges, og så skal man kontakte en dyrlæge, som så giver skildpadden en indsprøjtning med et veerfremkalderne stof, og der går som regel ikke mere end 2-6 timer, før hun lægger æg.
Et par dage før og efter æglægningen bliver hunnens bugskjold (plastron) lidt fleksibelt på den bageste tredjedel, imellem bug- og lårskjoldene (abdominal og femoral). Dette sker for, at æggene har nemmere ved at komme ud.
Et par dage før og efter æglægningen bliver hunnens bugskjold (plastron) lidt fleksibelt på den bageste tredjedel, imellem bug- og lårskjoldene (abdominal og femoral). Dette sker for, at æggene har nemmere ved at komme ud.
Efter en del snusen er det rette sted fundet. Hvis jordforholdende, fugtighed, varme, er i orden, begynder et større gravearbejde. Reden er som regel pæreformet.
Denne billede serie viser hvor svært det kan være at finde/opdage en skildpadde rede, og hvis det så har regnet lidt eller andre skildpadder har gået henover reden er den næsten umulig at se.
Når hunnen er færdig med æglægningen, er det ofte hun drikker en del
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
Copyright Jan Lehmann
