Udbredelse og levested
Landskildpadder er kun udbredt de steder på jorden, hvor der er mere end 2500 solskinstimer om året, (Danmark i er der ca. 1750 solskinstimer om året). Området med mere end 2500 solskinstimer, er omtrent mellem 45 grader nordlig bredde og 40 grader sydlig bredde.
Det naturlige udbredelses område for Græske landskildpadder Testudo hermanni, er kun i Sydeuropa og den har sin hovedudbredelse på Balkan. Fra det sydlige Rumænien, Bulgarien, Albanien, Ex Jugoslavien, den nordvestlige del af Tyrkiet, Grækenland. Den lever også i Italien og har også nogle mindre forekomster i Sydfrankrig samt Nordøstspanien. Desuden kan man finder dem på flere øer i det vestlige Middelhav, såsom Sicilien, Sardinien, Korsika, Baleariske Øer, på flere af de Ioniske øer, samt andre småøer.
Græske landskildpadder kan forekomme på en række forskellige biotoper. Ofte vil der være på temmelig tørre, solbeskinnede levesteder. Ungerne derimod finder man ofte på noget mere fugtige områder, men fælles for alle landskildpadder vil der altid være en del vegetation. En typisk biotop er maki, som er en temmelig tør naturtype med buske, træer, der er stedsegrønne, samt krat der også er meget tørketålende.
Planterne i et maki områder er hyppigt små og tyk bladede og ikke at forglemme temmelig stikkende, skulle jeg hilse og sige! Ofte er det planter af tornblad, myrte, oliven, lavendel, timian og andre velduftende krydderurter.
Men levestederne kan også bestå af åbne skove, frodige enge, strande med vegetation, lossepladser og dyrkede marker.